Meny

Hvem er vi

Historien bag GymPlay

Vi ønskede at gøre gymnastikken tilgængelig for alle, med gymnastikudstyr til skarpe priser og i rigtig god kvalitet skræddersyet til hjemmetræning!

Vi har i dag titusindvis af gode gymnastikoplevelser derhjemme i stuen eller i haven på samvittigheden, og det er vi glade for. Vi er også glade for, at vi i et eller andet omfang hver dag bidrager til, at børn og unge har et rigtig godt alternativ til skærmen derhjemme.

GymPlay er skabt på baggrund af en undren over, at det i stort set alle andre sportsgrene end gymnastik, har været muligt at træne, når du havde tid og lyst, og ikke når foreningen havde åben. Da vi grundlagde GymPlay i 2014, ville vi lave airtracks til familier, der vil træne og lege derhjemme. Vi så ofte børn slæbe madrasser ind i stuen eller ud i haven for at skabe deres egen springbane derhjemme. Mulighedernes løsning, men bestemt ikke en optimal løsning når det gælder udbytte og sikkerhed.

Vi er med til at skabe de bedste springoplevelser derhjemme og vi har givet børn og unge muligheden for at lave deres helt egen springpark hjemme i stuen eller ude i haven, så de kan træne, hygge og blive bedre uanset alder og niveau, lige præcis der hvor de har mest lyst.

GYMPLAY


YOUR HOME YOUR PLAYGROUND

Kvalitet ned til mindste detalje

GymPlay har nogle fantastiske underleverandører, der hjælper os med at producere produkter i en god kvalitet.

Vi samarbejder med vores faste underleverandører og sørger for løbende at teste de materialer, der indgår i vores produkter. Det gør vi blandt andet ved at få tilsendt materialer direkte fra fabrikkerne til test. Det sikrer en god sammenhæng mellem testresultater og de produkter, vi sælger, og vi arbejder målrettet med at opretholde et solidt fokus på både produktkvalitet og de anvendte materialer.